SORTIMENT & SAUCER

Gå på opdagelse i vores sortiment. Kernen i sortimentet er fyldt pasta, for det er det, der er sjovest at producere. Som små puder af kærlighed. Et nemt måltid med stor omtanke bag. Vi kalder det slow fastfood. Båndpasta kræver sauce. Og mere tid. Med den rette omhu vil vores pasta lunga sende dig i himlen!

Vend vores pasta i lækre saucer som vi gør det i familien Principato. Her finder du en god blanding af gamle klassikere,  selvopfundne saucer og alt derimellem. Vi finder selv inspiration i simplicitet. Italienske mødre og bedstemødre. Sølvskeen. Vores egen køkkenhave, Fejøs spisekammer og sæsonernes forskellighed.